Sundhedsteamet

Horsens Svane Apotek

Apotekets særlige funktioner

Hos os møder du et veluddannet og serviceminded personale, som vil gøre meget for at sikre dig den bedste behandling, både når det gælder lægeordineret medicin og når du handler hos os i øvrigt.

Vi ønsker at udstråle glæde og positivitet, både overfor kunderne og indbyrdes blandt personalet.

Vores mål er, at du får en god og fagligt velfunderet information om brugen af lægemidler. Derfor lægger vi vægt på god rådgivning, høj service og tilstræber altid at have kunden i fokus.

Horsens Svane Apotek er et moderne apotek med et alsidigt team af ansatte; 15 farmakonomer, 4 farmakonom-elever, 2 farmaceuter og 4 ufaglærte, samt apotekeren Elise Gerstrøm.

Apoteket er beliggende i et sundhedshus, som også huser læger, fysioterapeuter, neurolog, varmtvandsbassin, motionscenter, cafe mv. Sundhedshuset ligger lige overfor Bilka og har gode parkeringsforhold. Apoteket har vundet handicapprisen for det rummelige kunderum og mulighed for betjening via butikkens drive-in.

I den daglige dialog med vores kunder lægger vi stor vægt på behovsafdækning og rådgivning, for derved at sikre, at vores kunder ikke alene får den bedst mulige behandling, men ligeledes at opnå det fulde udbytte af behandlingen. Desuden tilbyder apoteket individuel rygeafvænning, blodsukker-, blodtryks- og kolesterolmåling, samt medicingennemgang. Apoteket har direkte-ekspedition, hvilket giver en hurtig og god betjening af kunderne. Desuden er der mulighed for at benytte vores ”Drive-in”. Det er især en fordel for børnefamilier og dårligt gående, men er åben for alle.

Apoteket var et af landets første apoteker til at blive akkrediteret efter sundhedssektorens akkrediteringsmodel, Den danske Kvalitetsmodel, som garanterer kvaliteten af arbejdet og sikre en ensartet kundeoplevelse.

Vi udleverer dosisdispenseret medicin og samarbejder med forskellige andre sundhedsfaglige professioner, hvor vi bl.a. fungerer som sidste kontrolinstans i forhold til at opdage evt. fejl ved behandling eller medicin.

Vores vigtigste opgave er at betjene vores kunder i skranken på en hurtig måde uden at det faglige går tabt. Foruden den daglige kontakt med vore kunder i skranken, bringer vi også medicin ud til plejehjem, dagcentre, forskellige praksis og fængslerne i omegnen, samt til private kunder, som ønsker deres medicin bragt enten til hjemmeadressen eller via et af vores 3 udleveringsteder.
Vi har to medicinudleveringssteder i Stensballe, både i SuperBrugsen og i KWIK Spar. Desuden kører vi tre gange om ugen til medicinudleveringsstedet Dagli’Brugsen i Sejet.

Tjek også apotekets hjemmeside http://horsenssvaneapotek.dk for telefonnumre, tilbud, åbningstider og vagtordning. Apoteket har også en gruppe på Facebook.

Vi glæder os til at møde dig på dit lokale apotek.

Se mere på hjemmesiden

Adresse og åbningstider

Horsens Svane Apotek
Grønlandsvej 1
8700 Horsens

Telefon: 75 628 222
Fax: 75 614 795

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
8 - 18
8 - 18
8 - 18
8 - 18
8 - 18
9 - 14

Fro øvrige åbningstider, tjek apotekets hjemmeside: www.horsenssvaneapotek.dk